| Får jeg karantæne, hvis jeg selv siger mit job op? |
|
|
Hvis du selv opsiger dit arbejde, får du som udgangspunkt 3 ugers karantæne. Der er dog en række situationer, hvor du kan undgå at få karantæne, selvom du selv siger op - de såkaldte "gyldige grunde" Du får også karantæne, hvis du bliver afskediget af en grund, der væsentligt skyldes dig selv. Karantæne betyder, at du ikke kan få dagpenge i 3 uger (111 timer). Du skal være opmærksom på, at der er tale om en effektiv karantæne. Det betyder, at karantænen kun kan afvikles i forhold til timer, som du normalt ville have modtaget dagpenge for. Karantænen kan således ikke afvikles i perioder, hvor du holder ferie eller ikke er tilmeldt Jobcenteret.
|
