Midlertidig forlængelse af dagpengeret

Den 1. juli 2010 blev dagpengeperioden afkortet fra 4 til 2 år. Hvis du mister dagpengeretten på grund af den afkortede dagpengeperiode, har du mulighed for at få forlænget din dagpengeret med op til 26 uger.

Mister du retten til dagpenge i 2. halvdel af 2012 på grund af den forkortede dagpengeperiode, så kan dine dagpenge forlænges med det antal uger, som er skåret væk på grund af afkortningen – dog maximalt 26 uger.

Hvis du er indplaceret i dagpengesystemet den 1. juli 2010 og frem, og din dagpengeret ophører i 2. halvår af 2012 så forlænges din dagpengeperioden med 26 uger.

Det er dog en forudsætning for at få forlænget dagpengeperioden, at der udbetales dagpenge på det tidspunkt hvor dagpengeperioden er opbrugt.