Arbejde på deltid og supplerende dagpenge

For at søge om supplerende dagpenge i forbindelse med deltidsarbejde kan det være nødvendigt med en frigørelsesattest. Det afhænger af om din ansættelse er omfattet af et opsigelsesvarsel.

Arbejde med opsigelsesvarsel

Hvis du får deltidsarbejde og din ansættelse er omfattet af et opsigelsesvarsel, har du ret til supplerende dagpenge i en tidsbegrænset periode på sammenlagt 30 uger inden for 104 uger, hvis:

• Din arbejdsgiver vil give dig en frigørelsesattest
• Det fremgår af din ansættelseskontrakt, at din arbejdsgiver vil se bort fra opsigelsesvarslet, hvis du finder arbejde med flere timer.

Dette gælder både, hvis du er fuldtids- og hvis du er deltidsforsikret.

Du bør ikke påbegynde arbejdet før din arbejdsgiver har udfyldt og underskrevet frigørelsesattesten.

Frigørelsesattesten, som du kan finde her, kan du sende med almindelig post til Min A-kasse, krypteret med digital signatur til minakasse@minakasse.dk, eller du uploader den gennem selvbetjeningen, når din arbejdsgiver har udfyldt og underskrevet den. Din arbejdsgiver kan alternativt indsende en digital frigørelsesattest med Virksomhedssignatur via menuen ”virksomhedslogin” på vores hjemmeside.

Vi skal have modtaget frigørelsesattesten senest 5 uger efter den første dag, hvor du er omfattet af et opsigelsesvarsel, samt beder om dagpenge fra. Det er typisk fra første dag i ansættelsen, men er der fx prøvetid uden et opsigelsesvarsel fra din side, er det først 5 uger regnet fra det tidspunkt, hvor du bliver omfattet af et opsigelsesvarsel.

Får vi frigørelsesattesten senere, kan du tidligst få supplerende dagpenge fra den dato, hvor vi har modtaget attesten.

Arbejde uden opsigelsesvarsel

Hvis du bliver ansat som vikar, afløser eller får anden ansættelse uden et opsigelsesvarsel, kan du få udbetalt supplerende dagpenge i op til 30 uger inden for 104 uger.

Du kan tage så meget arbejde, som du ønsker. Her behøver vi ikke en frigørelsesattest. Hvis du ikke er omfattet af et opsigelsesvarsel, er du ikke bundet til det pågældende job og kan derfor uden videre tage et andet fast job fra den ene dag til den anden.

De medlemmer, der vil blive berørt af dette, vil modtage brev fra Min A-kasse med information herom.

Hvis du har brugt de 30 ugers ret til supplerende dagpenge, har du mulighed for at forlænge din dagpengeret med yderligere fire uger for hver gang du har haft en måneds fuldtidsarbejde (mere end 146 timer). Dette kan du gøre tre gange i alt. Ergo har du i princippet mulighed for at få dagpenge i op til 42 uger.

Du kan få forlænget din ret til supplerende dagpenge, når du har fået indberettet

• mere end 146 timers arbejde på en måned
• mere end 34 timers arbejde hver uge i fire uger
• mere end 68 timers arbejde i to 14-dages perioder

Hvis du har selvstændig virksomhed (selvstændig bibeskæftigelse) i minimum en hel måned uden at få dagpenge, har du mulighed for at forlænge din dagpengeret med fire uger. Dette kan du gøre tre gange – ergo 12 uger i alt.

De to ovenstående muligheder kan kombineres. Du kan dog aldrig få forlænget din ret til supplerende dagpenge med mere end 12 uger.

Du har ret til at få supplerende dagpenge i en tidsbegrænset periode. Du kan få udbetalt supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for 104 uger. Derefter bortfalder retten til supplerende dagpenge, men du kan løbende optjene en ny ret. Du optjener ny ret til supplerende dagpenge, når du inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet i indkomstregistret: 

Fuldtidsforsikret

• Mere end 146 timer hver måned i 6 månedsindberetninger
• Mere end 34 timer hver uge i 26 ugeindberetninger
• Mere end 68 timer i 13 14-dages-indberetninger

Deltidsforsikret

• Mere end 118 timer hver måned i 6 månedsindberetninger
• Mere end 27 timer hver uge i 26 ugeindberetninger
• Mere end 54 timer i 13 14-dages-indberetninger

Når du modtager supplerende dagpenge, gælder de samme regler for opsigelse, som når du har fuldtidsarbejde. Det vil sige, at du skal have en gyldig grund til din opsigelse, for at undgå (111 timers) karantæne i dagpengesystemet.

Hvis du siger dit arbejde op i forbindelse med, at din ret til supplerende dagpenge udløber, og i op til 26 uger efter,  får du ikke karantæne. (Du kan dog ikke få supplerende dagpenge i de 26 uger).

G-dage er arbejdsgivergodtgørelsesdage. Hvis din arbejdsgiver opsiger dig, er det hans eller hendes pligt at betale for dine to første ledighedsdage. Det gælder, hvis opsigelsen ikke kan lægges dig til last, og hvis du har været beskæftiget mindst 74 timer inden for de seneste 4 uger. Det udbetalte beløb svarer til den maksimale dagpengesats. Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler G-dage ved senest 2. lønudbetaling efter, du er blevet opsagt,  kan Min A-kasse skrive til arbejdsgiveren med krav om betaling. Betaler arbejdsgiveren fortsat ikke, vil Min A-kasse lægge ud for G-dagene og sende sagen til afgørelse hos Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Vær opmærksom på, at hvis du f.eks. er tilkaldevikar uden opsigelsesvarsel, så bliver du anset for at være ledig hver dag, når du får fri. Det betyder, at du er berettiget til G-dage de to første dage, hvor du ikke er tilkaldt som vikar.

Din arbejdsgiver skal maksimalt betale dagpengegodtgørelse 16 gange til dig inden for et kalenderår. Heri medregnes såvel hele som halve G-dage. Din arbejdsgiver har pligt til på hver lønseddel at oplyse, om der i lønperioden er udbetalt dagpengegodtgørelse og hvor mange gange i løbet af året. I 2024 er beløbet  940 kr. for en hel ledighedsdag. For 4 timers ledighed eller derunder er beløbet 470 kr.

Din arbejdsgivers pligt til at betale dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis:

• Du opnår fuld beskæftigelse på 1. og 2. ledighedsdag.
• Du inden arbejdsophøret, skriftligt tilbydes fortsat beskæftigelse med mindst samme timetal, og du afslår tilbuddet.
• Du modtager sygedagpenge eller afholder ferie i tilslutning til arbejdsophøret.Du selv er årsag til afskedigelsen.
• Arbejdsophøret skyldes strejke, lockout eller force majeure.
• Arbejdsgiveren er gået konkurs eller i betalingsstandsning.
  Du stopper i ulønnet arbejde.
• Du som tjenestemand overgår til rådighedsløn.

Se her, hvordan du udfylder dagpengekortet korrekt.

Du vil på dagpengekortet få vist de oplysninger, som vi kender i forvejen, herunder om ferie, sygdom og lønarbejde, hvis du får en fast løn.

Hvis du får et honorar, omregner vi til løntimer med den lovbestemte omregningssats, hvis vi anser arbejdsforholdet for at være lønarbejde.

Hvis du ikke har ændringer til oplysningerne, godkender du bare kortet.

Har du derimod ændringer, skal du rette løntimer for de dage, hvor du har haft ændringer i dine arbejdstimer. Husk at oplyse alt arbejde, uanset hvornår på dagen du har udført det. Indtægten skal oplyses brutto pr. arbejdsdag. Det er dog ikke nødvendigt at rette de enkelte dage, hvis månedstimetallet stemmer, og du har arbejdet i alle uger.

• Er du ansat til et fast antal timer om måneden (månedsnorm) og derfor får en fast løn hver måned, skal du oplyse det antal timer, du får løn for på dagpengekortet.
• Får du udbetalt merarbejde, skal du også oplyse det på dagpengekortet.
• Er din lønperiode en forskudt måned, skal du holde øje med, at du oplyser din månedsnorm for hver lønperiode.
• Du skal også oplyse om ulønnet arbejde. 

Se her, hvordan du udfylder dagpengekortet korrekt.

• Får du ikke en fast månedsløn, men bliver aflønnet for det antal timer, du har arbejdet, skal du oplyse de løntimer, som du har haft i måneden.
• Følger din lønperiode kalendermåneden, er det de løntimer, der står på din lønseddel.
• Følger din lønperiode ikke kalendermåneden, er du nødt til selv at holde regnskab med, hvor mange arbejdstimer, du har haft i måneden. Det vil derfor være en god idé, at du i en kalender skriver de arbejdstimer, du har haft dag for dag eller gemmer dine timesedler.
• Du skal også oplyse om ulønnet arbejde.

Se her, hvordan du udfylder dagpengekortet korrekt.

• Du skal oplyse de løntimer, som du har haft i måneden.
• Uger, og dermed også 14-dagesperioder passer stort set aldrig med en kalendermåned. Du er derfor nødt til selv at holde regnskab med, hvor mange arbejdstimer, som du har haft i måneden. Det vil derfor være en god ide, at du i en kalender skriver de arbejdstimer, du har haft dag for dag eller gemmer dine timesedler.
• Du skal også oplyse om ulønnet arbejde.

Se her, hvordan du udfylder dagpengekortet korrekt.

• Får du ikke løn for de timer, du arbejder, men blot får udbetalt et beløb, betyder det, at vi omregner din indtægt til timer med omregningssatsen (277,76 kr. pr time i 2024).
• Indtægt dækker både over timer, provision og skattepligtige diæter.
• Du skal oplyse faktiske arbejdstimer og din indtægt dag for dag
• Kender du ikke din indtægt, når du skal udfylde dagpengekortet, skal du kun udfylde kortet med de faktiske arbejdstimer. Når du så kender din indtægt, skal du give os besked, så vi kan rette din udbetaling.

Se her, hvordan du udfylder dagpengekortet korrekt.

Følgende uger, hvor du har arbejdet på nedsat tid, indgår ved opgørelsen af retten til de 30 uger, forudsat du får udbetalt dagpenge for kalendermåneden:

• uger, hvor du påbegynder eller afslutter et arbejde
• uger, hvor der er sket belægning på ydelseskortet med mindre end 37 (30 timer for deltidsforsikrede) på baggrund af både arbejde og andre belægninger, fx på grund af sygdom
• uger, hvor du er i arbejde med offentligt tilskud til lønnen.
• ger, hvor et du får erstatning for løn for udført arbejde. Der kan være tale om en virksomhed, som er gået konkurs, og hvor du ikke har fået løn for udført arbejde, men får erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond.
• uger, hvor du i en opsigelsesperiode er fritstillet og derfor får løn i opsigelsesperioden.
• uger, hvor du arbejder i turnus eller vagtplan (alle uger)
• uger, hvor du driver selvstændig virksomhed, uanset om der er sket fradrag i ugen for arbejdstimer i virksomheden

Se her, hvordan du udfylder dagpengekortet korrekt.

Er du på supplerende dagpenge og i tvivl om, hvor mange uger du har tilbage, så skriv til os.