Dagpenge forlænget yderligere en måned og hjælpepakker til selvstændige

Politikerne har besluttet at suspendere dagpengeforbruget med endnu en måned, så dagpengetælleren nu sættes i bero i fire måneder, når reglerne om marts og april bliver vedtaget i Folketinget.

Det betyder, at du som dagpengemodtager ikke forbruger af din dagpengeret, når du får udbetalt dagpenge i perioden 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021. Du skal fortsat være aktivt jobsøgende, udfylde jobloggen og deltage i de obligatoriske samtaler.

Der er også godt nyt til selvstændige. Politikerne har nemlig afsat en hjælpepakke på i alt 9,5 mia. kroner, som skal holde hånden under danske selvstændige, virksomheder og lønmodtagere.