Dagpengereform 2017 – hvad kommer den til at betyde for dig?

Dagpengesystemet er blevet kigget efter i sømmene af politikerne, og det medfører en række ændringer under den samlede betegnelse ’Dagpengereform 2017’. En lille portion af ændringerne træder i kraft allerede 2. januar 2017, mens den største portion træder i kraft første juli 2017.  

Vi har her lavet en gennemgang af de to portioner af ændringer i dagpengesystemet. Vi har ikke taget alle detaljer med, men har fokuseret på det, der er vigtigst for flest. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til, hvordan reformen påvirker netop din situation.

Ændringer, der træder i kraft den 2. januar 2017

Ny mulighed for at forlænge din dagpengeret
Du får fra 2. januar 2017 mulighed for at forlænge din dagpengeperiode med op til et år ved at veksle løntimer til dagpenge. En løntime veksles til to dagpengetimer.

Eksempel
Hvis du har haft vikararbejde i 37 timer, kan du vælge at veksle timerne til 74 dagpengetimer, som du kan bruge, når din dagpengeret ophører.

I første omgang bliver regnskabet administreret i a-kasserne. Fra juli 2017 kommer der fælles tællere, så alle kan følge med i deres egen ’beskæftigelseskonto’. Fra januar til juli føres regnskabet stadig i hele uger. Fra juli ophører den regnemetode, for herfra bliver dagpengeperioden nemlig opgjort i timer.

Nye regler for nyuddannede
For, at man kan blive berettiget til dagpenge som dimittend, skal den uddannelse, man har taget, fremover være normeret til 18 måneder. Som det er nu, skal uddannelsen både være normeret og praktisk udført på 18 måneder. Fra 2. januar 2017 kan dagpengeretten opnås, selvom den praktiske udførsel er kortere end uddannelsens normering. Dagpengene kan dog først udbetales efter de 18 måneder, der markerer uddannelsens afslutning. De nye regler gælder for uddannelser, der afsluttes fra og med den 2. januar 2017.

Ændring af dimittendsats
Fra 2. januar 2017 ændres måden, man udregner dagpengesatsen på, for dimittender. Satsen bliver nemlig afhængig af, om man er forsørger (forsørgerpligt overfor barn/børn under 18 år) eller ikke-forsørger. Som det er nu, får dimittender 82 pct. af dagpengesatsen. Ændringen består i, at dimittender, der ikke er forsørgere, falder i sats. Fra januar 2017 får alle dimittender, der ikke har forsørgerpligt 71,5 pct. af satsen. Det giver et fald på 89 kroner pr. dag og 1.780 kroner for en dagpengeperiode på fire uger (2016-tal). Ændringen gælder desværre også dem, der er på dimittendsats nu.

G-dage – fra to til en dag
En G-dag er en ledighedsdag med dagpengegodtgørelse på op til tre dage, som arbejdsgiveren skal betale, hvis du bliver opsagt. Det nye består i, at arbejdsgiveren fra januar 2017 kun skal betale for din første ledige dag. Det gælder, når du har været ansat mindre end tre måneder. Har du være ansat mere end det, skal arbejdsgiveren betale 3 G-dage.

Ændringer, der træder i kraft den 1. juli 2017

Fælles tællere
I forbindelse med reformen bliver der fra juli 2017 etableret fælles digitale tællere, så dagpengeret og –periode udregnes ensartet, lige meget hvilken a-kasse, man er medlem af.  Med den nye tæller, kan du selv følge med i status på din ’beskæftigelseskonto’ og se, hvor mange arbejdstimer, du har optjent, og hvad det giver i dagpengetimer, hvis du vil veksle. Du kan også se, hvornår du har optjent ny dagpengeret. Samtidig er oplysningerne tilgængelige for myndigheder og a-kasser, så alle får den samme viden om din aktuelle placering i ledighedsforløbet.

Ny måde at optjene dagpenge på
Med dagpengereformen introduceres et nyt udgangspunkt for optjening af dagpengeret. Dagpengeretten bliver nemlig indkomstbaseret for nyledige. Som det er nu, er optjeningen af dagpengeret baseret på, hvor mange timer, du har arbejdet. Man skal således have arbejdet 1.924 timer for at få ret til dagpenge. Fremover skal man have tjent 223.428 kroner (2017-tal). Det svarer til 18.619 kroner om måneden. Det er samtidig maximumbeløbet for, hvad der bliver medregnet hver måned.

Eksempel
Hvis du tjener 17.000 om måneden, er du 13 måneder om at optjene dagpengeret. (223.428 : 17.000)

Hvis du tjener 30.000 om måneden, er det kun de 18.619 kr., der tæller med, og du vil altså være 12 måneder om at optjene dagpengeret.

Hvis du ikke er nyledig og har dagpengeret i forvejen, eller har timer på din beskæftigelseskonto, som kan veksles, er det timetallet, der er afgørende for, hvornår du har optjent ny dagpengeret.


Dagpengeperioden udregnes i timer
Fra juli 2017 går man over til at udregne dagpengeperioden i timer i stedet for uger.

Eksempel

Før juli 2017: Når du får udbetalt dagpenge i en uge, forbruger du hele ugen, lige meget hvor lidt eller hvor meget, du får udbetalt. Det kan altså være, du kun får udbetalt dagpenge for én dag – og hermed forbruger én dagpengeuge.

Efter juli 2017: Hvis du får udbetalt dagpenge for ti timer på en uge, er det kun netop de timer, du forbruger. Det betyder altså, at du kun forbruger dagpenge i de timer, du får udbetalt.


Indplacering i dagpengesystemet
Fra den første juli 2017 bliver man altid indplaceret i dagpengesystemet fra den 1. i den måned, hvor der første gang udbetales dagpenge. (Modsat nu, hvor man bliver indplaceret fra den dag, man har meldt sig ledig). Denne ændring hænger sammen med, at udbetalingerne bliver månedsbaserede.


Satsberegning og udbetaling
Også når det gælder satsberegning, ændrer systemet sig til at være månedsbaseret. Der er altså ikke længere en dagpengesats pr. dag. Månedssatsen er med 2017-tal på 18.395 kr. Når din sats skal regnes ud, bliver der som hovedregel taget udgangspunkt i de 12 måneder, du har haft højest indtægt, fordelt over de sidste 24 måneder. Du kan højest få max-satsen.

Dagpengene bliver også udbetalt i kalendermåneder og på den sidste bankdag i måneden.


Dagpengekort
Med reformen kommer dagpengekortperioderne således også til at følge kalendermånederne. Man kan tidligst indsende sit kort én uge før udløb af måneden, og skal dermed gætte på sine timer for de sidste dage. Udbetalingen kontrolleres efterfølgende.

Der indføres karens hver fjerde måned
Fra juli 2017 indføres der en karens hver fjerde måned. Det betyder, at man hver fjerde måned mister en dags dagpenge. Det gælder med mindre, man har haft 148 arbejdstimer (der er indberettet til indkomstregistret) indenfor de fire måneder.

Hvis du har været længe i dagpengesystemet
Har du sammenlagt fået dagpenge i fire år inden for en periode på otte år, vil din dagpengeperiode blive afkortet med en måned fra juli 2017.

Efterløn
Beregningen af efterløn ændrer sig i forhold til de andre nye regler. Det betyder, at efterløn også bliver udregnet og udbetalt på månedsbasis.  

 

 

STAR (Styrelsen for aarbejdsmarked og rekruttering) har lavet to pjecer om dagpengereformen, og hvad de nye tiltag betyder. En kort overblikspjece og en lidt mere uddybende pjece. 

Dem kan du finde her 

Min A-kasse

Min A-kasse sætter en ære i både at holde kontingentet nede og servicen i top. Heldigvis er vi blandt de billigste a-kasser i Danmark, samtidig med at Min A-kasse ligger i top på medlemstilfredshed i både MSI og STARs undersøgelser. 

Denne hjemmeside bruger cookies. Læs mere om vores cookies på siden fortrolighedspolitik. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter