Faglige organisationer

Der er planlagt system opgradering i følgende tidsrum:

Start: 26-09-2023 – 22:00
Slut: 27-09-2023 – 03:00

Tilkøb af medlemskab og services vil være utilgængelige i den periode.

OK

Min A-kasses faglige organisationer

I Min A-kasse samarbejder vi med en lang række faglige organisationer eller fagforeninger, som de også kaldes. I skemaet herunder kan du se, hvilke faglige organisationer, Min A-kasse samarbejder med. Er du i tvivl om, hvad forskellen er på en a-kasse og en fagforening? Så bør du læse med under skemaet med adresser og telefonnumre. 

 

Business Danmark

Hos Business Danmark får du en inspirerende karrierepartner, der udvikler din faglighed. Få dygtige jurister og advokater i ryggen, som vinder over 85% af retssagerne.

PROSA

PROSA er det eneste fagforbund udelukkende for it-professionelle. Derfor har vi ekspertise i de udfordringer, du som it-professionel møder i din karriere.

Serviceforbundet

Serviceforbundet har jurister, socialrådgivere og andre faglige eksperter, som kender din branche, din løn og din overenskomst.

Dansk Jernbaneforbund

Dansk Jernbaneforbund er faglig organisation for ca. 10.000 ansatte ved offentlige og private jernbane- og transportselskaber.

Fængselsforbundet

Fængselsforbundet i Danmark organiserer det uniformerede personale i Kriminalforsorgen. Forbundskontoret Ramsingsvej 28A st. th. 2500 Valby.

Dansk Told- og Skatteforbund

Dansk Told & Skatteforbund er den forhandlingsberettigede organisation for ca. 2.400 tjenestemænd og overenskomstansatte i Skattemininisteriet

Vagt- og sikkerhedsfunktionærernes fagforening – VSL

VSL er den eneste fagforening i Danmark, der har retten til at forhandle overenskomst og organisere medarbejderne i security- og vagtbranchen.

Tandteknikerforeningen

Er du tandtekniker, hører du til i Tandteknikerforeningen. Overenskomsterne gælder ansatte i såvel den private som den offentlige sektor.

Landsklubben for ejendomsinspektører

Fagforening for ejendomsinspektører. Forhandler overenskomst og giver hjælp og rådgivning til ejendomsinspektører.

Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund

Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund er fagforening for frisører, kosmetikere og ansatte i skønhedsbranchen. Hjælper ved problemer på arbejdspladsen.

Ejendomsfunktionærernes Fagforening

Ejendomsfunktionærernes fagforening er din fagforening, hvis du er ejendomsfunktionær, ejendomsservicetekniker, vicevært eller ejendomsmedhjælper.

Raffinaderiteknikernes Fagforening

Raffinaderiteknikernes Fagforening forhandler din overenskomst. Og vi hjælper med alle problemer, der kan opstå på arbejdet.

Landbrugs- og Tilsynsfunktionærernes Fagforening

Landbrugs- og Tilsynsfunktionærernes Fagforening ved alt om din overenskomst, løn og tillæg, fordi det er os, der aftaler overenskomsten med arbejdsgiverne.

Faglig Puls

Faglig Puls organiserer en række mindre fag. Som medlem får du hjælp og rådgivning om blandt andet din løn og dine ansættelsesvilkår.

Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne

Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne er en landsdækkende fagforening for urmagere og optikere. Få hjælp til gode løn- og arbejdsvilkår.

Veterinærsygeplejerskernes Fagforening

Veterinærsygeplejerskernes Fagforening forhandler din overenskomst. Derfor er det hos os, du får den bedste hjælp og rådgivning.

FAKK – Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte

FAKK er fagforeningen for dig, der er graver, kirkegårdsleder eller ansat bedemand. FAKK rådgiver og forhandler løn og overenskomst.

Merkonomernes hovedorganisation

Er du enten færdiguddannet merkonom eller på vej til at blive det, og vil du gerne organisere dig i en fagforening, er Merkonomernes Hovedorganisation et muligt match.

Plejefamilierne

Vi gør, hvad vi kan for at forbedre forholdene for plejebørnene og deres familier. Vi brænder allermest for at forbedre vilkårene for plejefamilierne.

Danmarks Kirketjenerforening

Danmarks Kirketjenerforening er din forhandlingsberettigede organisation som kirketjener ved folkekirken i Danmark.

Hvad er en fagforening?

Hvad er en fagforening?

En fagforening er en faglig organisation, der varetager lønmodtagernes interesse. En fagforening arbejder for at sikre dig ordnede vilkår på arbejdsmarkedet og på din arbejdsplads. For eksempel når det drejer sig om løn- og arbejdsforhold. Det gælder for eksempel din løn, arbejdstid, ferie, løn under sygdom, pension, efteruddannelse, afspadsering, barsel og meget andet.

Hvilken fagforening skal jeg vælge?

Hvilken fagforening skal jeg vælge?

Overvejer du at blive medlem af en fagforening? Så stiller du sikkert dig selv spørgsmålet: Hvilken fagforening skal jeg vælge? Måske er du i tvivl om, hvad en fagforening er, og hvad forskellen er på en fagforening og en a-kasse.

I Min A-kasse anbefaler vi, at du vælger en faglig organisation, der forhandler din overenskomst og kender dit fagområde, og som arbejder for dine overordnede vilkår og rettigheder som medarbejder. I skemaet herunder ser du de fagforeninger, vi samarbejder med, og som vi anbefaler.

Hvad er en overenskomst?

Hvad er en overenskomst?

En overenskomst er en kollektiv tegnet aftale mellem lønmodtagere og arbejdsgiver på de enkelte arbejdspladser. Og det er netop overenskomsten, der fastlægger forhold som løn, arbejdstid og ferie baseret på forhandlinger. Alle overenskomster er forskellige afhængig af fag og branche.

Der findes fagforeninger, der forhandler overenskomster, og så findes der fagforeninger, der ikke er organiseret eller som ikke indgår overenskomster. Det gælder for eksempel Det Faglige Hus, ASE og Krifa.

De traditionelle faglige organisationer er derimod foreninger, der er organiseret efter fag og branche. Derfor kaldes de for overenskomstbærende fagforeninger. For eksempel er Serviceforbundet, Fængselsforbundet, Dansk Jernbaneforbund og PROSA eksempler på overenskomstbærende faglige organisationer.

Bliv medlem af Min A-kasse for kun 506 kr./md.

Meld dig ind online eller på tlf. 70123782

Hvorfor skal jeg vælge Min A-kasse?