Fordele, hvis du venter med efterløn

Hvis du venter med at gå på efterløn, selvom du har fået dit efterlønsbevis, kan du opnå en række fordele: 

  • En højere efterlønssats 

  • At dine pensioner ikke bliver modregnet, medmindre de knytter sig til tidligere ansættelsesforhold og udbetales løbende. 

  • Mulighed for skattefri præmie, der udbetales af Min A-kasse som et engangsbeløb, når du når folkepensionsalderen.

    Læs mere om skattefri præmie

    Du optjener præmieportioner, hver gang du har fået indberettet 481 løntimer til Indkomstregistret (svarende til et fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i et kvartal). Du kan højst optjene 12 præmier. For fuldtidsforsikrede er præmien 13.250 kr. For deltidsforsikrede er præmien 8.834 kr. Præmien kan højst blive på henholdsvis 159.000 kr. og 106.008 kr. i 2017–tal. For at få præmien er det en betingelse, at dit efterlønsbidrag ikke er betalt tilbage, og at du skriftligt anmoder om at få præmien udbetalt


Det kræver blot, at: 

  • Du venter med at gå på efterløn til tidligst 2 år efter den dato, efterlønsbeviset gælder fra. (Det såkaldte 2års-krav).

  • Du som fuldtidsforsikret eller kombinationsforsikret har haft lønarbejde eller drevet selvstændig virksomhed i mindst 3.120 løntimer. Som deltidsforsikret skal du have haft arbejde i mindst 2.496 indberettede timer. Det er en betingelse, at lønarbejdet er indberettet til indkomstregisteret. Hvis man er mere end 2 år om at optjene arbejdskravet, er 2års-kravet først opfyldt den dag, alle timerne er indberettet.  
  • Du ikke modtager delpension.

 

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til din efterløn. 

Min A-kasse

Min A-kasse sætter en ære i både at holde kontingentet nede og servicen i top. Heldigvis er vi blandt de billigste a-kasser i Danmark, samtidig med at Min A-kasse ligger i top på medlemstilfredshed i både MSI og STARs undersøgelser. 

Denne hjemmeside bruger cookies. Læs mere om vores cookies på siden fortrolighedspolitik. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter