Karens hver fjerde måned

Fra juli 2017 indføres der en karens hver fjerde måned for alle ledige dagpengemodtagere. Det betyder, at du hver fjerde måned mister en dags dagpenge. Det gælder med mindre, du har haft 148 arbejdstimer (der er indberettet til indkomstregistret) indenfor de fire måneder. Det svarer til tyve dages fuldtidsbeskæftigelse.

Hvordan foregår det?

Hvis ikke du har arbejdet i 148 timer inden for de fire måneders ledighed, fratrækker vi et beløb, der svarer til en dags dagpenge, i din udbetaling.


Eksempel

  • Du bliver ledig første juli 2017, og herfra starter 'karenstælleren'. Du mister derfor en dags dagpenge i din oktoberudbetaling. 

  • Du har været ledig siden februar 2017. 'Karenstælleren' starter fra første juli 2017 og ikke med tilbagevirkende kraft. Du vil altså også miste en dags dagpenge i din oktoberudbetaling. 

 

Er du i løntilskud?

Selvom du er ansat i løntilskud, er du omfattet af karens-reglen og karenstælleren tæller på samme måde som i eksemplerne ovenfor. Men du bliver først trukket i dagpenge efter, du har afsluttet løntilskudsarbejdet og eventuelt er tilbage i dagpengesystemet igen. 

Min A-kasse

Min A-kasse sætter en ære i både at holde kontingentet nede og servicen i top. Heldigvis er vi blandt de billigste a-kasser i Danmark, samtidig med at Min A-kasse ligger i top på medlemstilfredshed i både MSI og STARs undersøgelser. 

Denne hjemmeside bruger cookies. Læs mere om vores cookies på siden fortrolighedspolitik. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter