Ny måde at optjene dagpenge på 

Med dagpengereformen introduceres et nyt udgangspunkt for at optjene dagpengeret. Dagpengeretten bliver nemlig indkomstbaseret for nyledige. Som det er nu, er optjeningen af dagpengeret baseret på, hvor mange timer, du har arbejdet. Du skal således i medlemsperioder have arbejdet 1.924 timer inden for 3 år for at få ret til dagpenge. Fremover skal du i medlemsperioder have tjent 223.428 kr. (2017-tal) inden for 3 år. Det svarer til 18.619 kr. om måneden. Det er samtidig maximumbeløbet for, hvad der bliver medregnet hver måned.

Eksempel

(2017-tal)

Hvis du tjener 17.500 om måneden, er du 13 måneder om at optjene dagpengeret. (223.428:17.500)

Hvis du tjener 30.000 om måneden, er det kun de 18.619 kr., der tæller med, og du vil altså være 12 måneder om at optjene dagpengeret.

Hvad betyder det for dig?

Hvis du er nyledig, betyder det, at du ikke længere kan arbejde ekstra timer i en måned for at opnå dagpengeret. Det er fordi, det nu er indtægten i stedet for antal arbejdtimer, vi skal se på, når vi vurderer din dagpengeret. Det betyder også, at lavtlønnede er længere tid om at optjene dagpengeret. (Hvis du tjener mindre end 18.619 kr. om måneden vil du være mere end et år om at optjene dagpengeret på trods af, at du lægger lige så mange arbejdstimer som en højtlønnet). Har du allerede været i dagpengesystemet, er det stadigvæk og som udgangspunkt dine arbejdstimer, der ligger til grund for, om du har ny ret til dagpenge. 

Læs mere om dagpengereglerne


Min A-kasse

Min A-kasse sætter en ære i både at holde kontingentet nede og servicen i top. Heldigvis er vi blandt de billigste a-kasser i Danmark, samtidig med at Min A-kasse ligger i top på medlemstilfredshed i både MSI og STARs undersøgelser. 

Denne hjemmeside bruger cookies. Læs mere om vores cookies på siden fortrolighedspolitik. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter