Her kan du lære de mange dagpengeregler at kende.
Der er planlagt system opgradering i følgende tidsrum:
Start: 26-09-2023 – 22:00
Slut: 27-09-2023 – 03:00
Tilkøb af medlemskab og services vil være utilgængelige i den periode.
Der er planlagt system opgradering i følgende tidsrum:
Start: 26-09-2023 – 22:00
Slut: 27-09-2023 – 03:00
Tilkøb af medlemskab og services vil være utilgængelige i den periode.
Tillykke med, at du snart er færdig med din uddannelse. Det er godt gået.
For at modtage dagpenge skal du være medlem af en a-kasse. Er du ikke allerede medlem, er det vigtigt, at du melder dig ind senest 14 dage efter, du har afsluttet din sidste eksamen. På den måde sikrer du dig retten til at få dagpenge en måned efter, du har afsluttet din uddannelse.
Som nyuddannet giver vi dig Danmarks laveste pris de første tre måneder eller så længe du er ledig i 2024. Det betyder, at du som fuldtidsforsikret kun betaler 381 kr. om måneden de første tre måneder, uanset om du har job eller ej. Hvis du er ledig og endnu ikke har fundet dit første drømmejob efter de tre måneder, fortsætter dit medlemskab til 381 kr. om måneden.
Eksempel.
Når du snart er nyuddannet, er det vigtigt at være opmærksom på denne frist.
Har du meldt dig ind inden for fristen på de to uger, kan du som nyuddannet få ret til dagpenge på dimittendsatsen. Du får ret til dagpenge i ét år.
Der er en obligatorisk karensmåned, som betyder, at du først får udbetalt dagpenge en måned efter, du har afsluttet din uddannelse.
Har du været medlem af Min A-kasse i mindst et år før du er blevet færdig med din uddannelse, slipper du for karensmåneden.
Læs mere om, hvad du gør, hvis du bliver ledig.
Vær opmærksom på, at hvis du søger om optagelse som dimittend, skal du betale kontingent til Min A-kasse fra dagen efter din uddannelse er afsluttet. Du vil kunne finde din regning i e-Boks, hvis ikke du har tilmeldt dig Betalingsservice.
… dagen efter endt uddannelse, hvis du har været medlem af a-kassen 1 år inden endt uddannelse
… en måned efter endt uddannelse, hvis du har været medlem af a-kassen i mindre end 1 år.
Og såfremt du opfylder sprogkravet eller tilknytningskravet.
Selvom du snart er nyuddannet, så er der nogle krav du skal opfylde før du kan få dagpenge. Det gælder:
For at få dagpengeret på baggrund af uddannelse, skal du desuden kunne dansk på et vist niveau.
Du skal derfor have bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge eller tilsvarende danskprøve eller højere niveau.
Du kan også opfylde sprogkravet ved at have gennemført 6. klassetrin i folkeskolen, herunder i en tilsvarende dansk friskole eller dansk privat grundskole.
Du skal ikke dokumentere dine kundskaber i dansk, men blot oplyse det på tro og love på ledighedserklæringen. Når du giver oplysning om sprogkravet på “tro og love”, betyder det, at du står inde for, at det er sandt, at du kan dansk på mindst 6. klassetrin.
Kan du ikke opfylde sprogkravet, kan du stadig få ret til dagpenge på baggrund af din uddannelse, hvis du opfylder tilknytningskravet.
Hvis du ikke kan opfylde sprogkravet, kan du i stedet opfylde et såkaldt tilknytningskrav på baggrund af løntimer, der er indberettet til SKAT. Der skal være indberettet mindst 600 løntimer (400 for deltidsforsikrede) til SKAT i løbet af 12 måneder indenfor en 24 måneders periode.
Arbejdet behøver ikke at være udført i 12 sammenhængende måneder, og der er ikke et krav om, at du skal have været medlem af en a-kasse for at løntimerne kan bruges. Men der skal være indberettet løntimer i hver af de 12 måneder.
Du kan også bruge løntimer fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien til at opfylde tilknytningskravet, så længe den sidste løntime er optjent i Danmark og mindst 150 af de 600 løntimer (100 af de 400 løntimer, hvis du er deltidsforsikret) er udført i Danmark.
Opfylder du ikke betingelserne, kan du måske få ret til dagpenge, hvis du har haft arbejde efter du blev færdig med din uddannelse, ved en kombination af løntimer og din uddannelse (sammenlægningsreglen). Læs mere her om sammenlægningsreglen.
Opfylder du betingelserne, kan du få dagpenge. Din sats som nyuddannet afhænger af om du er forsørger og om du er fyldt 30 år.
For begge blanketter gælder, at forlængelsen først kan træde i kraft fra det tidspunkt, vi modtager ansøgningerne og tidligst fra studiestart. Det er vigtigt, at du søger hurtigst muligt, da du ellers vil få en kontingentopkrævning.
Det er vigtigt, at du giver a-kassen besked om, at du er færdiguddannet, også selvom du allerede har et job som du starter efter din uddannelse. Ved at skifte din status sikrer du din ret til dagpenge, hvis du skulle blive ledig.
Her kan du lære de mange dagpengeregler at kende.
Hvordan lander du (dit første) job? Få gode råd her.