Hvad gør jeg hvis jeg bliver ledig?

Der er planlagt system opgradering i følgende tidsrum:

Start: 26-09-2023 – 22:00
Slut: 27-09-2023 – 03:00

Tilkøb af medlemskab og services vil være utilgængelige i den periode.

OK

Hvad skal du huske, hvis du bliver ledig?

Hvis du bliver ledig, har vi her samlet de vigtigste ting, du skal huske at gøre, de er hver især uddybet længere nede, men her er et kort overblik:

1.     Meld dig ledig på Jobnet.dk på din første dag som ledig. Du kan også møde op på dit lokale jobcenter.

2.     Indsend en ledighedserklæring gennem Selvbetjeningen hurtigst muligt.

3.     Søg job fra din første ledige dag – og husk at registrere din jobsøgning hver uge. Læs mere her. 

4.     Udfyld dagpengekortet ved udgangen af måneden. Se her, hvordan du udfylder dagpengekortet korrekt

Vi ved godt, at det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvad man kan og skal gøre i det danske beskæftigelsessystem. Derfor vil vi her forsøge at guide dig bedst muligt. Vi tror på, at jo bedre du har det, jo bedre fungerer din jobjagt.

Du er derudover altid velkommen til at kontakte os. 

Dette skal du huske, når du bliver ledig

At tilmelde dig som ledig på Jobnet.dk

Tilmeld dig som ledig på Jobnet.dk

Vi kan først udbetale dagpenge til dig fra den dag, du er registreret som ledig hos jobcentret. Derfor er det vigtigt, at du tilmelder dig hos jobcentret allerede den første dag, du er ledig. Det kan du gøre på Jobnet.dk, Din tilmelding er registreret, når du modtager en elektronisk kvittering via mail, husk at gemme denne mail som dokumentation.

Du kan også tilmelde dig ved at møde op i jobcentret eller i a-kassen. Hvis jobcentret eller a-kassen er lukket på din første ledige dag, skal du tilmelde dig på den første dag derefter, hvor der er åbent. Tilmeldingen er en del af rådighedsforpligtelserne. På samme måde skal du huske at afmelde dig på jobnet.dk, når du får arbejde af minimum 14 dags varighed, bliver syg i minimum 14 dage eller af andre årsager ikke ønsker at stå tilmeldt jobcentret.

At erklære dig ledig i Min A-kasse

Erklær dig ledig i Min A-kasse

Du skal udfylde og sende en ledighedserklæring via Selvbetjeningen. Sammen med erklæringen skal du vedlægge din opsigelse eller skriftligt redegøre for årsagen til arbejdsophøret.

Vi tilstræber at være færdige med at behandle din ledighedserklæring inden første gang, du skal udfylde dit dagpengekort. Så send den til os hurtigst muligt, da vi skal bruge tid til sagsbehandling. Du behøver ikke at sende os dine lønsedler medmindre, du har arbejdet i udlandet. Vi indhenter alle danske lønoplysninger i Indkomstregistret hos SKAT.

At oprette dit CV på jobnet.dk

Opret dit CV på jobnet.dk

Du skal oprette et CV på Jobcentrets hjemmeside Jobnet.dk . Det skal du gøre inden der er gået to uger fra den dag, du tilmeldte dig som ledig på Jobcentret. Det er ikke muligt at lægge dit eget CV op. Du skal bruge den skabelon der er på jobnet. På den måde kan din profil matches med de ledige jobs, der er, og måtte komme, i Jobcentrets Job- og CV bank. Derudover bruger vi det til at få et overblik over din faglige profil forud for vores møder med dig, så vi også kan hjælpe med at finde det rigtige match for dig

Hvis du har brug for hjælp til at udarbejde dit CV, hjælper vi i Min A-kasse dig gerne.

Godkendelse af CV på jobnet.dk

(Se også punktet nedenfor)

Når du har oprettet dit CV, skal vi i Min A-kasse godkende, at det lever op til lovgivningens krav. Det kan vi gøre til den første samtale , som vi indkalder dig til senest 2 uger efter, at du har registreret dig som ledig på jobnet.dk. Det er vigtigt, at du har oprettet et CV, som vi kan godkende, da et godkendt CV er en betingelse for at få dagpenge. Vi oplever da også, at vores medlemmer er glade for muligheden for at få afklaret diverse spørgsmål omkring det at være ledig. 

For at vi kan godkende dit CV, skal det repræsentere en ’realistisk og seriøs’ tilgang til din jobsøgning. Det skal indeholde oplysninger om:

    • Dine tidligere ansættelser
    • en faglig profil (den hedder ‘lidt om mig’) 
    • Din uddannelsesbaggrund, kurser m.m.
    • Dine øvrige kvalifikationer, sprogkundskaber mm.
Download vejledninger, blanketter og e-bøger

Leder du efter en specifik vejledning, en blanket eller e-bøger om alt fra jobsøgning til efterløn? Det finder du her. 

Dette skal du huske, mens du er ledig

At deltage i alle møder i Min A-kasse

Deltag i samtaler med Min A-kasse

Du vil blive indkaldt til den første samtale i Min A-kasse senest to uger efter, at du har registreret dig som ledig. Her vejleder vi dig i din jobsøgningsproces, og gennemgår og godkender dit CV formelt, hvis du har gjort det klart til godkendelse

Samtalen tager udgangspunkt i netop din situation og sammen udarbejder vi ”Krav til jobsøgning”, som er del af   ”Min plan”. ‘Krav til jobsøgning’ er en aftale, som danner rammen om din jobsøgning og som indgår i rådighedsvurderingen. Min plan kan du læse mere om her.

Vi aftaler hvilken strategi, der umiddelbart bedst understøtter dine muligheder for at komme i arbejde, og evaluerer efterfølgende ved samtaler i a-kassen og i forbindelse med rådighedsvurderinger.

At udfylde et dagpengekort

Udfyld dagpengekort

Du skal hver måned udfylde og indsende et dagpengekort. Du kan udfylde et elektronisk dagpengekort via Min A-kasses Selvbetjening. Dagpengene bliver overført til din bankkonto på den sidste bankdag i måneden. På det første dagpengekort skal du redegøre for dine aktiviteter i den måned, hvor du har meldt dig ledig. Både det, der kommer før og det, der kommer efter den dato, hvor du har meldt dig ledig. Se her, hvordan du udfylder dit dagpengekort.

At søge job og udfylde din joblog ugentligt

At du aktivt søger job, er en vigtig del af at ‘stå til rådighed for arbejdsmarkedet’, som er en forudsætning for at kunne få dagpenge. Det betyder, at du f.eks. skal søge flere jobs om ugen. Læs mere om at ‘stå til rådighed for arbejdsmarkedet’ her.

Det er i din egen interesse at komme i gang med at søge job med det samme efter du er blevet ledig. Jo før du kommer i gang des hurtigere får det job som du ønsker dig.

Hvorfor skal jeg udfylde joblog ugentligt?

Jobloggen er et værktøj til at registrere de job du har søgt. Men du kan også bruge det til at lægge en plan for din jobsøgning og holde overblikket over de job du kunne tænke dig at søge, samt holde styr på hvilke job du har søgt.

Derfor skal du, mens du er ledig, registrere din jobsøgning i jobloggen hver uge. Her skal du også uploade eksempler på ansøgninger, du har sendt til arbejdsgivere hver måned.

Du finder jobloggen i selvbetjeningen under fanen ’Jobsøgning’, ’Opdater din joblog’. Du registrerer din jobsøgning og vælger ’Tilføj’, for at uploade konkrete ansøgninger, du har sendt til arbejdsgivere. Du kan også tilgå jobloggen og registrere dine oplysninger via jobnet.dk

Vi har som opgave at vurdere, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor er det meget vigtigt, at du hver uge søger job som aftalt i ’Krav til jobsøgning’ og registrerer din jobsøgning i Jobloggen. Oplever du tekniske problemer eller har vanskeligt ved at udfylde jobloggen så kontakt os.

Oplysningerne i jobloggen er nødvendige for, at vi kan foretage en positiv rådighedsvurdering. Derfor reagerer vi, hvis du ikke løbende registrerer din jobsøgning i jobloggen, eller ikke uploader eksempler på dine ansøgninger.

Reglerne om at ‘stå til rådighed for arbejdsmarkedet’ er meget stramme. Du kan risikere at miste retten til dagpenge, hvis du ikke holder din joblog ajour.

 

Når du skal have dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiver – (G-dage)

Din arbejdsgiver skal betale dig G-dage for de første to dage, du er ledig. Det gælder, hvis du har arbejdet og fået løn for mindst 74 timer indenfor fire uger op til, du bliver ledig.

Hvis du er helt ledig på G-dagene, skal din arbejdsgiver betale højeste dagpengesats (940 kr. i 2024) pr. dag, og pengene skal være udbetalt senest ved 2. lønudbetaling efter du er fratrådt.

Hvis du på G-dagene er ledig i 4 timer eller mindre, skal din arbejdsgiver kun betale halve G-dage (470 kr. i 2024.)

Vi kan ikke udbetale dagpenge for de dage, hvor du har ret til G-dage, og du vil derfor blive modregnet 7,4 timer for hele G-dage og 3,7 timer for halve G-dage.

Din arbejdsgiver skal betale G-dage ved:

  • afskedigelse, som ikke skyldes forhold hos dig
  • hjemsendelse,
  • ophør af opgave – og tidsbestemt akkord og lignende, samt
  • variabel beskæftigelse fx vikararbejde, hvor arbejdets omfang ikke er kendt på forhånd. Her betragtes du som afskediget hver dag, og derfor skal du have G-dage, når du er ledig mellem arbejdsopgaverne.

Din arbejdsgiver har pligt til at oplyse, hvor mange G-dage, der er udbetalt i hver lønperiode og samlet for hele året. En arbejdsgiver skal maksimalt betale G-dage 16 gange til dig inden for et kalenderår. Heri medregnes både hele og halve G-dage.

Din arbejdsgiver skal ikke betale G-dage, hvis du på 1. og 2. ledighedsdag:

  • arbejder på fuld tid hos en anden arbejdsgiver,
  • skriftligt tilbydes fortsat arbejde hos din arbejdsgiver, og du afslår tilbuddet,
  • er syg
  • holder ferie
  • selv er skyld i afskedigelsen, eller arbejdsophøret skyldes strejke, lockout eller force majeure, 
  • stopper i ulønnet arbejde, eller du som tjenestemand overgår til rådighedsløn, eller
  • er ledig fra et job med løntilskud

 

Din arbejdsgiver skal heller ikke betale G-dage ved konkurs eller betalingsstandsning. Det gælder også, selvom arbejdsgiveren går konkurs efter, du er blevet ledig.

Du kan få hjælp til at få udbetalt G-dage

Hvis din arbejdsgiver ikke udbetaler G-dagene, efter du har bedt om dem og senest ved 2. lønudbetaling efter du er fratrådt, kan vi hjælpe dig med at opkræve dem fra din arbejdsgiver. Hvis din arbejdsgiver fortsat ikke betaler, kan vi lægge pengene ud for G-dagene og sende sagen videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Tro- og loveerklæring

Din arbejdsgiver kan bede dig om at udfylde en tro- og loveerklæring, hvor du skal skrive under på, om du har haft andet arbejde, været syg eller holdt ferie på 1. og 2. ledighedsdag.

Hvis din arbejdsgiver har bedt dig om at udfylde en tro- og loveerklæring, har du højst 14 dage til at svare, og modtager din arbejdsgiver ikke erklæringen inden fristens udløb, mister du retten til G-dage. Det betyder, at a-kassen ikke kan udbetale dagpenge til dig på G-dagene.

 

Afmeld dig på Jobnet.dk, når du får job

Får du nyt fuldtidsjob, skal du huske at afmelde dig som ledig på jobnet.dk fra den dato, du starter. Du kan sagtens registrere din første arbejdsdag frem i tiden – Læs her, hvordan du gør.

Er der mindre end 6 uger til, at du starter i dit nye job, kan du søge om fritagelse for jobsøgning.

Bliv medlem af Min A-kasse for kun 506 kr./md.

Meld dig ind online eller på tlf. 70123782

Kommunikationen med Min A-kasse

Jobnet.dk og Min A-kasses selvbetjening vil være de primære kommunikationskanaler, hvor du både vil få og kan sende beskeder. 
Begge steder kan du blive tilmeldt e-mail- og sms-service, således at du kan få direkte besked, når der ligger ’post’ til dig i de respektive indbakker.

Kontakt med Min A-kasse, når du er ledig

Jobnet.dk og Min A-kasses Selvbetjening vil være de primære kommunikationskanaler, hvor du både vil få og kan sende beskeder. 
Begge steder kan du blive tilmeldt e-mail- og sms-service, således at du kan få direkte besked, når der ligger ’post’ til dig i de respektive indbakker.

Hanna-er-job-raadgiver-og-sidder-klar-til-at-hjaelpe-dig-med-jobraadgivning-og-karrierevejledning

Hanna og hendes søde kollegaer sidder klar til at hjælpe dig i din jobsøgning

Kontakt Min A-kasse, hvis du har spørgsmål vedrørende medlemskab og a-kasse spørgsmål

Jobnet.dk og Min A-kasses Selvbetjening vil være de primære kommunikationskanaler, hvor du både vil få og kan sende beskeder. 
Begge steder kan du blive tilmeldt e-mail- og sms-service, således at du kan få direkte besked, når der ligger ’post’ til dig i de respektive indbakker.

Bliv medlem af Min A-kasse for kun 506 kr./md.

Meld dig ind online eller på tlf. 70123782