Hvis du driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

Hvis du driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og bliver ledig kan du søge om dagpenge.

 

Hvad gør du?

  • Du skal udfylde en ledighedserklæring for selvstændige (AR256). Du kan printe den på vores selvbetjening under 'andre blanketter'.
      
  • Du skal også udfylde en blanket, der beregner din dagpengesats ( AR255), hvis din virksomhed er drevet i det, der kaldes 'et væsentligt omfang'. Du kan printe blanketten ud via Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside.
    (Væsentlig omfang betyder, at din beskæftigelse i virksomheden kan sidestilles med mere end 30 timers arbejde som lønmodtager. Hvis ikke din drift af virksomhed lever op til 'væsentligt omfang', kan vi ikke beregne din dagpengesats samtidig med, at dine arbejdstimer ikke tæller med i beskæftigelseskravet

  • Derudover skal du sende en kort beskrivelse af din virksomhed. Herunder hvor mange timer du har arbejdet i virksomheden om ugen.

  • Du skal også sende dokumentation for din virksomheds ophør. Når du ophører som selvstændig, stilles der høje krav til dokumentationen. Det er derfor en god idé, at kontakte a-kassen, for at høre hvilken dokumentation, vi skal have.

Eksempel:

Hvis du f.eks. har ejet en enkeltmandsvirksomhed, kan du anses for ophørt, når din virksomhed er solgt eller overdraget til andre end din ægtefælle eller umyndige børn. I denne situation skal vi have en kopi af kontrakten med både sælger og købers underskrifter. Vi skal også have din momsafmeldelse.

 

Hvis din virksomhed er lukket, skal vi have dokumentation for afmelding af offentlige registre som selvstændig, afvikling af lokaler, varelager, driftsmidler og inventar. Hvis du har drevet din virksomhed fra et lokale, skal lokalet være opsagt eller solgt. Du skal indsende en tro- og love-erklæring på, at du ikke driver virksomheden mere. Du kan tidligst anses for at være ophørt, når vi har tro- og love-erklæringen.

 

 

Hvornår kan du tidligst få dagpenge?

Du kan tidligst få dagpenge 3 uger efter, vi har vurderet, at du er ophørt. Du skal samtidig opfylde de øvrige betingelser for ret til dagpenge

 

Er du beskæftiget i din ægtefælles virksomhed?

Hvis du som ægtefælle arbejder i din ægtefælles virksomhed, er der særlige regler for ophør eller udtrædelse af virksomheden. Kontakt a-kassen for nærmere vejledning.

Min A-kasse

Min A-kasse sætter en ære i både at holde kontingentet nede og servicen i top. Heldigvis er vi blandt de billigste a-kasser i Danmark, samtidig med at Min A-kasse ligger i top på medlemstilfredshed i både MSI og STARs undersøgelser. 

Denne hjemmeside bruger cookies. Læs mere om vores cookies på siden fortrolighedspolitik. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter