-Et medlem fortæller

Læs Elisabeths tanker om at være ledig og om de blindgyder, man kan havne i. Vi ønsker Elisabeth held og lykke med jobjagten og håber, at hun snart får det job, hun drømmer om. 

Har du selv lyst til at dele dine tanker med os og med andre i samme båd? Så send en mail med din historie til kommunikationskonsulent Maria Hamilton:

 

Hvordan er det lige, jeg får jobbet?

På en skala fra 1 – 10, hvor 10 er let -ligger jeg på 1. Men hvorfor, er det så svært, hvad gør, at jeg ikke kommer til samtale?

Jeg læser de mange indlæg på LinkedIn under f.eks. netværk, hvor jobsøgende og arbejdsgivere mødes, hvor der er rigtig mange coaches, der helt sikkert aldrig har prøvet at være ledig og jobsøgende, eller måske kun i 3 måneder. De tager gerne høje timepriser for et møde og navlepilleri, fordi alle har et bud, omvendt ordstilling eller ord som kan/vil og andre småting. 

For nogle år siden var jeg hos en coach. Det var supergodt, men jeg kom ikke rigtig til samtale. Så prøver jeg i gennem vikar- og rekrutteringsbureauer. Men her passer jeg ikke rigtig ind, for der sorteres på, at man lever op til 99 % af ønskerne fra virksomheden, der er ikke plads til oplæring, så dem behøver jeg ikke bruge tid på.   

Nå men der har været lidt jobs undervejs, sådan on/off, nogle spændende og andre ja….. Der siges, at når man er i arbejde, så får man lettere et job. Men jeg tænker også, at man hurtig bliver sat i bås i forhold til det, jeg laver nu, og jeg har flere indgangsvinkler til både det private og offentlige arbejdsmarked, og som er på mit CV, og er det godt?

Jeg har taget en kontorassistentuddannelse med Merit, på opfordring fra jobcenteret, så kommer jeg helt sikkert i job. Det var godt, inspirerende og spændende, og med udgangspunkt i dette og andre kurser, kunne praktikforløb og løntilskud måske være vejen. Jo jo, jeg har da sendt mange uopfordrede, jeg har sendt specifikke ideoplæg med, prøvet med lidt freelanceopgaver til kommuner på besparelse af indkøb m.m., og rigtig mange andre muligheder.

Forleden læste jeg et indlæg på LinkedIn om en der skriver ansøgninger. Pris ca. 3500 kr. Ja det er ikke til min pengepung, hun giver også coachundervisning, skriver at 9 ud af 10 kommer til samtale, men hvilken pris skal man betale, for måske, at finde ud af jeg er nummer 10?

Nå, men jeg overvejer igen at besøge en coach, de koster jo omkring 800 – 1000 kr. i timen, det er fint, hvis jeg kommer til samtale, så er jeg da kommet et skridt længere, men hvor mange coachtimer skal jeg så forvente, det står mit budget ikke rigtig til.

Jeg er træt, men jeg er også en fighter 
Jeg har ca. 10 år, før jeg kan på pension, Så jeg kan da i hvert fald nå 2 arbejdspladser mere, der siges jo at 5 år på en arbejdsplads og så skal man videre, men at det er den samme i mange år, skræmmer mig ikke, så alder burde ikke være en hindring.

Jeg er forvirret og træt, men jeg er stædig, er en fighter og vil gerne have et job, jeg er glad for, glæder mig til. Jeg vil gerne have en hverdag, der igen giver mig en ro og frihed, når dagens opgaver er løst, og ikke som nu og som den har været i alt for lang tid ikke, at have fri, når man har fri.

Hvem gider dog at læse, dette lidt rodede indlæg? Det gjorde du måske. Tak. Og ja, der kunne skrives mange flere sider, og du kan spørge dig selv, hvorfor jeg brugte tid på dette i stedet for at skrive en ansøgning. Men der var ikke noget der lige passede til mig, her en mandag morgen, der er ikke rigtig kommet gang i ugen, og ja hvor skal jeg lede? Hvad er mit næste træk? Og hvordan får jeg vendt skuden?

Min A-kasse

Min A-kasse sætter en ære i både at holde kontingentet nede og servicen i top. Heldigvis er vi blandt de billigste a-kasser i Danmark, samtidig med at Min A-kasse ligger i top på medlemstilfredshed i både MSI og STARs undersøgelser. 

Denne hjemmeside bruger cookies. Læs mere om vores cookies på siden fortrolighedspolitik. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter