Hvordan skriver man en god ansøgning?

Der er planlagt system opgradering i følgende tidsrum:

Start: 26-09-2023 – 22:00
Slut: 27-09-2023 – 03:00

Tilkøb af medlemskab og services vil være utilgængelige i den periode.

OK

Mangler du tips til din ansøgning?

Formålet med din ansøgning er selvfølgelig at blive inviteret til samtale. Du vil altså gerne have virksomheden til at læse din ansøgning og skride til handling; Du vil gerne give dem lyst til at byde på en kop kaffe og en samtale. Men du skal gøre dig fortjent til den invitation – og samtale.

Hvordan skriver man en god ansøgning? Her får du tips til at forbedre din ansøgning. Læs også om, hvordan du skriver et godt CV.

Gode råd til ansøgningen

Gode råd til at skrive en ansøgning

Hvordan skriver man en god ansøgning? I din ansøgning skal du vise virksomheden, at du kan tilføre dem værdi. I din ansøgning skal du derfor byde på noget interessant og unikt, så virksomheden får lyst til at invitere dig til samtale.

I starten af din ansøgning skal du derfor svare på følgende;

Hvorfor brænder du for stillingen, og hvilken værdi kan du tilføre virksomheden, hvis de ansætter dig?

Du bliver ikke inviteret til samtale, fordi du er sælger, spiller badminton og er gift på 15. år. Du bliver inviteret til samtale, hvis du kan hjælpe med at løse virksomhedens udfordringer og udnytte dennes potentialer. Og netop dét skal kommunikeres.

Løsninger til virsomheden

Vis, at du kan løse virksomhedens udfordringer

Kender du ikke umiddelbart virksomhedens udfordringer? Så find ud af det ved at nærstudere jobannoncen og se, kig efter, hvilke udfordringer, virksomheden står med. Brug tid og energi på at søge informationer om virksomheden på Google, sociale medier, i medieomtale og evt. gennem samtaler med (tidligere) ansatte. Du kan f. eks. hente informationer på virksomhedens hjemmeside, søge på internettet eller ved at spørge i dit netværk, om nogen kender virksomheden eller nogen, som er ansat der. Brug gerne LinkedIn for at se, om du kender nogen i 1.,2. eller 3. led, der kender en medarbejder hos netop den virksomhed.

Det er en udbredt misforståelse, at du skal skrive om dig selv i din ansøgning, og at du skal skrive, hvad DU får ud af at arbejde for virksomheden. I stedet bør du fokusere din ansøgning, så du viser, at du viser, hvad VIRKSOMHEDEN får ud af at ansætte dig, og så du viser, at du kan afhjælpe virksomhedens udfordringer, og at du kan indfri deres potentialer.

Du giver værdi at skrive, hvad virksomheden får ud af dine kompetencer. Brug gerne talemåden “show it, don’t tell it”. Med andre ord. Skriv/fortæl ikke bare, at du kan hjælpe dem. Vis det gennem eksempler, hvad du vil gøre – hvad end du har forberedt noget, du kan tage med og vise til samtalen eller fortæl dem, hvordan du konkrete har gjort i tidligere job.

Målret din ansøgning

Målret din ansøgning – hver gang

Alle mennesker er forskellige, og du er helt unik. Derfor kan du ikke finde en standardopskrift på en ansøgning. Du er med andre ord nødt til at skrive med din helt egen stil og stemme – tilpasset den enkelte virksomhed og det enkelte job.

Det er dig, der gør løsningen unik og enestående. Derfor skal du vise, hvem du er. Giv din ansøgning personlighed. Og brug derfor ikke (for mange) gentagelser fra andre ansøgninger. Hver ansøgning skal altså målrettes den enkelte virksomhed og deres jobopslag. Bruger du et standardansøgning, som sendes ud til flere forskellige virksomheder, vil det være tydeligt, at du ikke har brugt tid på at sætte dig ind i, hvem virksomheden er. Derfor vil medarbejderen, HR-konsulenten eller rekrutteringsbureauet hurtigt vælge dig fra.

I ansøgningen skal du argumentere for, hvorfor netop du er den rigtige kandidat til jobbet. Du skal svare på, hvorfor du søger jobbet, hvad du kan tilbyde, og hvordan dine kompetencer kan bruges i stillingen. Ansøgningen skal derfor  ikke være en gentagelse af dit CV.

Vis, at du brænder for jobbet. Én, der brænder for sit arbejde, er betragteligt mere værd end én, der sender den samme ansøgning til alle virksomheder uden at fortælle, hvorfor de ønsker at arbejde for netop denne virksomhed.

  • Tro på dine evner og vær stolt af dine resultater – men overdriv ikke.
  • Skriv, hvad du kan, og udelad at skrive det, du ikke kan.
  • Brug humor med omtanke – du kan nemt blive misforstået.
Match dine kompetencer med virksomhedens

Sæt ord på dine kompetencer

Her skal du fortælle læseren, hvordan du matcher stillingsannoncens krav til faglige og personlige kompetencer. Du skal overbevise læseren om, at du er den rette person til jobbet. Svar på, hvordan du vil bruge din erfaring og dine kompetencer i den konkrete stilling. Fokusér på det, som kendetegner dig fagligt og som medarbejder, og underbyg med to-tre konkrete eksempler.

Sprog, form og layout

Sprog, form og layout i en ansøgning

Det er vigtigt, at din ansøgning fremstår enkel og overskuelig for læseren. Hold så vidt muligt ansøgningen på én enkelt side. Tilstræb at skrive i et levende, aktivt og personligt sprog frem for at skrive lange, formelle og passive sætninger.

Vælg en læsevenlig skrifttype og gå ikke for langt ned i skriftstørrelse. Brug gerne skriftstørrelse 12. Brug evt. halvanden i linjeafstand.

Det er almindeligt, at virksomhederne foretrækker at modtage ansøgningen som en vedhæftet fil i en e-mail. Skriv ikke din ansøgning direkte i e-mailen, men brug e-mailen til en kort beskrivelse af det du vedhæfter f.eks.: ”Hermed fremsendes CV og ansøgning til stillingen som…”.

Mange virksomheder anvender dog kun deres eget  rekrutteringssystem, hvor man har mulighed for at uploade sin ansøgning og CV.

Sproglige eksempler i en ansøgning

I stedet for at skrive: ”Jeg er fleksibel, har salgserfaring og gode kommunikationsevner… ”, som kan læses i dit CV, bør du konkretisere det ved at skrive, hvordan denne erfaring kan gavne virksomheden.

Du kan derfor fx skrive:

“Jeg har salgsfaring indenfor xxxx, hvor jeg med succes har opnået mit budget i over index 125 gennem flere år. Samtidig har jeg skabt øget kundetilfredshed, hvilket bl.a. er kommet til udtryk gennem virksomhedens forbedrede kundetilfredshed i flere undersøgelser.

eller

“Jeg har erfaring med og flair for at kommunikere om produkternes tekniske fordele på en, for kunden, let forståelig måde, hvilket jeg mener vil komme xxxx (virksomhedens) kunder til gode”.

Min A-kasses jobkonsulenter hjælper dig med din ansøgning

Så… Hvordan skriver man en god ansøgning? Det tager tid og er ikke noget, du ordner på 10 minutter. Men husk, at du altid er velkommen til at tage kontakt til en af min A-kasses mange dygtige jobkonsulenter, der er klar til både at give feedback på din ansøgning og dit CV. Hvis du har brug for en snak om f.eks. jobsøgningsstrategi eller gode råd til jobsamtalen el. lign. er dette selvfølgelig også en mulighed.

Hjælp til en bedre ansøgning?

Ring til os på 70 12 37 82 eller send en e-mail til karriere@minakasse.dk. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.