Tips til dit CV

CV er en forkortelse af Curriculum Vitae, som betyder livsforløb.


Formålet med et CV er, at modtageren let kan danne sig et overblik over dine faglige og personlige kompetencer og se, hvorfra du har
erfaringerne for at skabe gode resultater i det job, du søger. CV’et udgør dit jobansøgningsmateriale sammen med ansøgningen.
Men CV’et skal i princippet kunne stå alene, fordi det ofte bliver brugt til at sortere mellem flere kvalificerede ansøgere, inden din ansøgning nærlæses.
Det betyder, at CV’et faktuelt beskriver dine jobs og uddannelse bagud, men at det også tilrettes i erfaringer og kompetencer i forhold til det job, du søger.

Husk, at jo mere målrettet, læsevenligt og informativt dit CV er, jo bedre er chancen for, at du bliver udvalgt til jobsamtale.


Du kan med stor fordel have et brutto-CV, som er din egen database over din karriere. I dit brutto-CV kan du være detaljeret, beskrive alle
dine opgaver, kompetencer og resultater fra alle tidligere jobs. Dit brutto-CV sendes aldrig, men bruges som database, når du opbygger dit
målrettede CV til de konkrete ansøgninger. Vi anbefaler, at du altid målretter dit CV, hver gang du søger et nyt job.

Hold så vidt muligt dit CV på to-tre sider.

Lav et ensartet layout til dit CV og din ansøgning. Det giver dit materiale et præsentabelt udseende, så det bliver læst som en helhed.

Dit CV kan indeholde følgende punkter:
• Resumé
• Kernekompetencer
• Erhvervserfaring (nyeste øverst)
• Uddannelse/kurser (nyeste øverst)
• IT-kompetencer
• Sprog (skriv niveau mundtligt og skriftligt)
• Privat
• Evt. referencer (husk at afklar med dine referencer, at de vil bruges
som referencer)



Min A-kasse

Min A-kasse sætter en ære i både at holde kontingentet nede og servicen i top. Heldigvis er vi blandt de billigste a-kasser i Danmark, samtidig med at Min A-kasse ligger i top på medlemstilfredshed i både MSI og STARs undersøgelser. 

Denne hjemmeside bruger cookies. Læs mere om vores cookies på siden fortrolighedspolitik. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter